Produktion
Ærø Whisky bliver destilleret på Ærø.
Ud over destilleriet har vi eget bryggeri med maltmølle og gammeldags maltgulv.
Vore dyreste aftapninger lagrer også på Ærøsk egetræ.
Kornet er økologisk byg fra Kammerrådgaarden, 4 km fra destilleriet, på Ærø.
Vores maltkapacitet er begrænset, så fra og med 2019 er følgende aftapninger med malt fra eget maltgulv:
- Ærø Eg
- Royal Oak
- Single Cask
- Single Malt
Standard Issue er lavet efter irsk tradition med op til 10 % umaltet byg fra Ærø, malt fra eget maltgulv og endelig suppleret med certificeret økologisk byg leveret fra Fuglsang malteri i Haderslev.
Whisky fra vores hånd er i sagens natur en mindre og håndholdt produktion.
Vi anvender ikke farve, så farverne er den naturlige fra de tønder som whiskyen lagres på.
Vi anvender ikke koldfiltrering.
Vi aftapper Standard Issue & Single Malt ved 48% alkohol.
Øvrige aftapninger er ved fuld fadstyrke, hvilket vil sige fra 50% alkohol styrke.
Der kan forekomme uklarhed eller bundfald i vore aftapninger.
Alle Single Malt aftapninger har et Batchnummer. De kan tage et foto af flaskens forside med flaskenummer og Batchnummer og via sms få supplerende oplysninger om netop Deres flaske.
SMS- service fra tlf. 51 96 80 61.